Talent

blue springer over, hvor gærdet er højest. Det er svært, det er hårdt, men det er det hele værd! blue gør en forskel og skaber værdi ved konstant at tilstræbe det unikke, i mødet med virksomheden, i mødet med kandidaten, via vores koncepter, i vores løsninger, og ikke mindst i rollen som fortrolig konsulent, sparringspartner og menneskekender.

Sat lidt på spidsen – det kræver talent at finde talent!

Ønsker du en mainstream løsning, så træk skuffen ud, og genbrug det stillingsopslag, som du brugte sidst.

Nærvær!

Det skaber ikke værdi for hverken virksomhed eller kandidat at gøre rekrutteringsprocessen tung og langsommelig. Ud med lange tidskrævende rapporter og ind med nærvær i proces og dialog!

blue kombinerer således høj kvalitet med effektivitet – over en 10-årig periode har det givet en succesrate på 98 % indenfor garantiperioden på rekrutteringer.

Manden bag blue

Bag blue search & selection står jeg, Gustav Wenneberg, der er direktør og indehaver. Det har jeg været siden starten i 2006 og jeg er samtidig din faste kontakt, når du vælger at bruge blue search & selection til din virksomheds rekrutteringsopgave.

Det er din garanti for et yderst dedikeret forløb, hvor din virksomheds behov hele tiden er det centrale pejlemærke.

Feedback fra kunder beskriver mig som en troværdig og analytisk skarp person med flair for mennesker, der møder andre i øjnehøjde med humor og respekt.

Walk the talk

Det er selvfølgelig vigtigt at levere varen, og fint at have en høj succesrate. Men i bund og grund er det det samspil, blue har med kunder og kandidater, som er afgørende for det bedste resultat.

blue er en ‘walk the talk’-virksomhed. Det betyder, at stærke holdninger og værdier er en integreret del af vores virksomhedskultur. Nøgleord er engagement, kvalitet, dynamik og respekt.

Kaffe

Jeg tror på, at et hvert godt samarbejde starter med en kop kaffe og en uforpligtende dialog.

Lad os finde et tidspunkt, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende.